Skip to main content

Køb Billet hos Ticketmaster

Køb billetter til alle koncerter på Brundby Hotel, hos Ticketmaster.dk

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bent Fabricius Bjerre – Afskedskoncert

3. august 2018 @ 20:00 - 22:00

350 DKK

Det er en stor ære igen i år at kunne præsentere en stor personlighed og intet mindre end en levende legende i dansk musik.
Ikke Mindst fordi han har valgt Brundby Hotels lille scene til at danne ramme omkring de sidste 2 koncerter med dette lille hold som han har turneret Danmark rundt med siden 1998.

Måske ikke lige en koncert man havde forestillet sig på Rockhotellet, men her skal der være plads til alle! Mangfoldighed:-)

Der venter en aften med melodier og tekster, der kæler for øret, rykker i fødderne og bringer glædestårer frem, når den folkekære Bent Fabricius-Bjerre ´for sidste gang går på scenen på Brundby Hotel med Trine Pallesen og orkestret ”De Græd”.

Sig navnet Bent Fabricius-Bjerre og mange danskere begynder næsten per automatik at nynne strofer af temaet fra tv-succesen “Matador”, filmserien med “Olsen Banden” eller den Grammy-vindende “Alley Cat”. Gennem sit lange liv har Bent Fabricius-Bjerre underholdt og begejstret os med sin fantastiske musik. Og han har om nogen sat sit præg på den danske musikarv.

De Græd og Trine Pallesen

Igen gæster Bent Fabricius Bjerre med orkestret ”De Græd”, som han har spillet koncerter med siden 1998. De spiller stadig sammen og bedre en nogensinde. Med på scenen har de skuespillerinden Trine Pallesen, som vi kender bedst for tv-serierne ”Forbrydelsen” og ”Rejseholdet” samt biograffilmen ”Spies & Glistrup” men også diverse teaterroller. Hvad mange ikke er klar over er, at hun er en formidabel sangerinde, og det vil du få fornøjelsen af at høre ved denne koncert. Trine vil blandt andet synge sange fra Matador musicalen og selvfølgelig andre af Bent Fabricius-Bjerres store hits.

Uddannet som pianist ved Det kgl. Danske Musikkonversatorium i 1946; Oprettede i 1950 grammofonselskabet Metronome og har senere udvidet aktiviteterne til også at omfatte film, biografer, video og TV. Solgte Metronome-koncernen i 1996 og har siden virket som komponist og pianist.

The Cat
I 1962 fik Bent Fabricius-Bjerre sit internationale gennembrud med melodien Alley Cat, som oprindeligt blev skrevet til Fabricius-Bjerres egen tv udsendelse Omkring et flygel, men melodien vandt også anerkendelse uden for Danmarks grænser. I USA blev Alley Cat så stort et hit, at den indbragte Bent Fabricius-Bjerre den eftertragtede GRAMMY.

Film, musicals og balletFilmmusikalsk brød Bent Fabricius-Bjerre igennem med filmen Poeten og Lillemor i 1959, fulgt op af Forelsket i København, Bjergkøping Grand Prix, Jeg er sgu min egen og Olsenbanden – ialt næsten 100 film. Også musicalgenren viste sig at være noget for hans særegne talent. Heriblandt skal nævnes: Ja mor, nej mor, Prinsen og korpigen, Esther, Harry og kammertjeneren, Hofskandalen og Matador, som havde premiere d. 10 juni 2007 på Operaen i København. Endvidere har Bent Fabricius-Bjerre skrevet musik til en lang række TV-seriesucesser og kendingsmelodier til underholdningsprogrammer som Jeopardy og Go’morgen Danmark.

Bent Fabricius-Bjerre har desuden komponeret balletmusik til 4 eventyr af H.C. Andersen for Det kgl. Teater

Priser

1962 Award of the National Academy of Recording Art and Science (Grammy) i USA for kompositionen Alley Cat.

2000 Gentofte Kommunes Kulturpris

2005 Danmarks Film Akademi, Æres-Robert

2006 Danish Music Award

2007 AHA Respekt pris 007

2009 Årets verdensdansker, tildelt af Danes Worldwide

2010 Rødekro Kulturpris 2009

2012 Wilhelm Hansen Fondens ærespris

2013 Æres-Bodil

Detaljer

Dato:
3. august 2018
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
350 DKK
Begivenhed Kategori: