Skip to main content

Køb billetter til alle koncerter på Brundby Hotel, hos
Musik.dk

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Peter Belli

24. juni 2017 @ 21:00 - 23:30

dkr295

PETER BELLI: SIDSTE ALBUM & SIDSTE TUR MED BANDET PÅ ROCKHOTELLET
Siden dengang i 60erne hvor det hele startede, har Peter Belli givet tusindvis
af koncerter, indspillet mere end 40 albums og kørt et ukendt antal kilometer
rundt i landet for at optræde for publikum. Fødselsattesten siger 1943 – og i
en alder af efterhånden 73 år, har Peter Belli besluttet sig for at skrue ned for
tempoet. Men først efter endnu en stor tur rundt i Danmark – og efter at have
indspillet dét ene album der bare skal laves:
”Det er efterhånden 10 og 12 år siden jeg lavede de to intime albums ”Sange
fra Blomstersengen” og ”Når timerne bliver små”. Fra starten var ideen at lave
tre albums der skulle høre sammen, det er bare først nu vi er klar til treeren.
Det bliver igen med udvalgte danske sange – og i bruttotruppen har vi numre
med bl.a. Magtens Korridorer, De Eneste To, Sys Bjerre, Marie Key og Ramus
Walter. Vi går i studiet i slutningen af september – og efter planen udgiver vi
albummet i midten af november.”
Oven på det kommende album, lægger Peter Belli an til en sidste stor tur med
det faste band De Rejsende:
”Hele næste år har vi sat af til at køre Danmark tyndt – og derefter tænker jeg
så at køre band-bussen i garage. Jeg har mere eller mindre stået stand by de
sidste 50 år, altid klar til spille overalt hvor de kaldte på mig. Men efter 2017
vil jeg kun spille udvalgte koncerter, hvor jeg føler at sammenhængen er rigtig.
Det er hårdt altid at skulle stå klar med et toptunet band – og derfor vil jeg nu
sige farvel til den del af karrieren, med en sidste stor tur rundt til spillesteder
og festivaler.”
Peter Belli lægger vægt på at han ikke stopper helt med musikken:
”Det tror jeg aldrig kommer til at ske. For mig er det ligeså naturligt at synge
som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med… Men altid at
være klar til at rykke ud – eller skulle sætte mig op til at indspille fulde
albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt
album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker
derefter, det kan kun tiden vise…”
Yderligere oplysninger:
Vedr. albumudgivelse: Robin Entertainment, Jens Ove Friis:
jof@robinentertainment.dk, tlf. 20750700
Vedr. koncerter: Bookinghuset, Jan Midjord: jm@bookinghuset.dk,
tlf. 60 37 60 86
Kort biografi:
Peter Belli er en af de virkelige pionerer i dansk rock. Han fik sit gennembrud i
60erne, hvor han med sit lange hår og en af scenens mest markante stemmer,
både blev et af tidens største idoler og nærmest identisk med det man
dengang kaldte ”Pigtråd”.
Om sit mangesidede talent har han selv sagt at ”Min lagkage har mange
farver”. Yes indeed – for gennem årene har han, udover at være sanger, bl.a.
også været en meget brugt skuespiller, været tv-vært, cirkusdirektør og ikke
mindst den danske stemme bag figurer som Blæksprutten i Bennys
Badekar, Louie i Luftens Helte og Rafiki i Løvernes Konge.
Peter Belli udgav sin første single i 1964, har haft utallige hits igennem
karrieren – og er stadig mere levende end de fleste, når han indtager scenerne
rundt omkring. Som Gaffa skrev i en koncertanmeldelse i 2014:
”…viste denne aften, hvordan det næsten naturstridigt er muligt stadig at stå
som en livsbekræftende performer, der holder klassiske rock’n’roll-dyder i live.
Ikke som en kustode, der skuer vemodigt og rutinepræget tilbage på fortidens
bedrifter, men som en arketype på en kunstner, der befinder sig bedst på
scenen i et vitalt og nutidigt samarbejde med unge musikere omkring sig”,
Med sit stærke unge band, De Rejsende, i ryggen, har Peter Belli de sidste par
år nærmest (og nærmest naturstridigt) været bedre end nogensinde på
scenen. Poweren og den legendariske vokal står så stærkt som nogensinde –
hvad massevis af danskere også kunne opleve ved selvsyn, da Peter Belli i
2012 var del af holdet i den populære tv-serie ”Toppen af poppen”.
Peter Belli fik i 2003 IFPIs ærespris for sin lange og flotte karriere i dansk
musik – og i august 2016 fulgte Smukfest op, da de tildelte Peter Belli deres
store hæderspris ”Polka Verner Legatet”, bl.a. med ordene:
”Tilnavnet ”Ulven” fik han i 1967 efter et af sine store hits – og netop
smidigheden, råstyrken, hylet mod månen og det indædt snerrende, har hans
signaturvokal til fælles med rovdyret.”

Detaljer

Dato:
24. juni 2017
Tidspunkt:
21:00 - 23:30
Pris:
dkr295
Begivenhed Kategori: