|
Da Turid "Guf" Hanevold Nielsen første gang
så det gamle og forsømte badehotel på Samsø,
forelskede hun sig i det. Da var øens fineste
hotel i miserabel stand, men efter mange timers
arbejde, hver dag i otte måneder, forvandlede
hun det til Danmarks eneste rockhotel - totalt
renoveret og indrettet med en hyggelig og
hjemlig atmosfære.
Det var i 1995, at "Guf", i kommanditselskab med
fire andre, bl.a. musikeren Poul Krebs, gjorde
drømmen om Brundby Hotel til virkelighed.
Hotellet er for alle og er desuden et
foretrukket hvilested for mange forskellige
personligheder - eksempelvis musikere,
skuespilleren, kunstnere samt en enkelt dansk
statsminister.
Nu drives hotellet med hjælp fra hendes yngste
søn - Rasmus, og her vil hun tilbringe resten af
liviet.
I højsæsonen har hotellets charmerende Café
Pandekagehuset åbent hver dag. Her serveres
lette frokostanretninger, kaffe, hjemmebag,
økologiske drikkevarer, italiensk is og ikke
mindst pandekager.
Beliggende i det hyggelige havemiljø med
sandkasse og flere forskellige havespil er der
således også noget for børnene.
Pandekagehuset lægger desuden vægge til to
lokale kusnstnere, som udstiller og gerne sælger
deres billeder.
|
|
|