Skip to main content

Køb billetter til alle koncerter på Brundby Hotel, hos
Musik.dk

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dissing & Las – “Min Mormors Gebis”

10. juli 2019 @ 15:00 - 16:00

Elsket børnebog bliver til
sprælsk Dissing & Las koncert.

Billetter sælges på www.ticketmaster.dk
Billetter inkl. ophold og spisning reserveres på tlf: 86590011

Den anmelderroste trio har givet Jakob Martin Strids nyklassisker ’Min mormors gebis’ en lydside i tråd med bogens anarkistiske appel til både børn og voksne. Ombord på albummet er en række gæstestjerner; heriblandt Julie Berthelsen, Povl Dissing og guitaristen Kirk Douglas fra hiphop-mastodonterne The Roots.

Der er frække numre, eftertænksomme numre og numre spækket med detaljer og finurlige reallyde. ’Dissing & Las’ albummet ’Min mormors gebis’, som er en musikalsk fortolkning af Jakob Martin Strids bestseller-børnebog af samme navn. En bog, der har solgt 37.000 fysiske eksemplarer. Og fordi bogen sprudler, gør trioen det samme og spænder fra folk og rock over reggae til rendyrket pop.

– Kigger man på bogens tegninger, bliver man let inspireret til at flippe ud i alle mulige retninger. Og vi har ladet os drive med. En del børneplader lyder lidt som om, de er tilpasset at skulle køre i baggrunden uden at genere nogen. Men vi har ønsket at nå dertil, hvor det blev en fælles oplevelse for børn og voksne, ligesom bogen. Vi har tænkt: ’Hvad ville Jakob synes om det her?’ Sangene skulle have noget af hans anarki, så det er blevet et børnealbum med lidt horn i panden, siger Jonas Dissing.

Bogens afsæt kom, da Jakob Martin Strid over hals og hoved bad trioen om at sætte musik til en tekst i forbindelse med, at han fik Kronprinsparrets Kulturpris. Dissing & Las lavede ’Grønlands is’, og alle var så glade for resultatet, at samarbejdet blev udvidet til at omfatte hele den bramfri bog om medisterminister Fister, om et araberkomplot mod en rabarberkompot og om hvaler i Holmens Kanal.

– Vi har alle sammen elsket Strid siden de flabede striber i Politiken. Og ’Min mormors gebis’ har vi en stærk relation til, fordi vi hver især har siddet med den bog sammen med de mennesker, vi elsker højest i verden, siger Rasmus Dissing.

Foruden trioen selv optræder blandt andre Kirk Douglas fra The Roots, Julie Berthelsen og Povl Dissing på albummet. ’Min mormors gebis’ bliver fjerde album fra trioen siden debuten ’Lige præcis’ i 2008. Såvel det som de følgende albums har fået flotte anmeldelser, hvilket ligeledes gælder trioens talrige koncerter.

Også i forlængelse af ’Min mormors gebis’ tager Dissing & Las på turné landet over.

————————————————————————————-

GAFFA Live 5 stjerner Anmeldt af Espen Strunk

Dissing & Las – Min mormors gebis: Musikhus Aarhus

Børnemusik har alle dage – og på godt og ondt – været en slags spejling af de voksnes populærmusik. I 1990’erne blev tidens eklatant rædselsfulde eurodance-toner afspejlet i letkøbte børnemusik-koncepter som Creamy og Smalltalk. I 70’erne og 80’erne – min barndom – slog tidens venstredrejede, socialrealistiske tone igennem i børnemusikken.

Og i dag skal børnemusik – hvis den skal være rigtig fremme i skoene – gerne byde på rap-, dancehall eller reggaetoner tilsat et børneunivers, hvor også selve sproget ofte er anglificeret. Indimellem kan man næsten få indtryk af, at genren har det værre end nogensinde.

Det er dog nok, trods alt, en overdrivelse. Og under alle omstændigheder er der glædelige undtagelser – hvilket (endelig) bringer os frem til dagens koncert i Musikhuset med folkekære Povl Dissings to sønner Jonas og Rasmus og den faste guitarist Las Nissen.

Bluesrock i børnehøjde

Detaljer

Dato:
10. juli 2019
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Begivenhed Kategori: