Skip to main content

Køb billetter til alle koncerter på Brundby Hotel, hos
Musik.dk

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

MALURT – Flyttet

15. maj 2020 @ 21:00 - 22:30

395 DKK

Ny dato – Koncerten er flyttet til 7 maj 2021
Forsolgte billetter og bookinger gælder selvfølgelig til den nye dato, så bestemmer I selv om I vil flytte med den nye booking.
I kontaktes af ticketmaster vedr. billetter.
Koncerten er UDSOLGT, men hold øje med evt. refunderede billetter som sættes til salg her: https://www.ticketmaster.dk/event/malurt-billetter/476633 flyttes p.g.a. Covid-19

Uanset udmeldinger flyttes koncerten da Vi på hotellet ikke finder det forsvarligt at afvikle en tæt stående rockkoncert i disse tider.
MALURT har lovet at melde en ny dato ud snarest.

———————————————————

Et legendarisk rockband på Rockhotellet!
MALURT varmer op til festivalsommeren med en særlig, intim rockkoncert på Brundby Rockhotel i anledning af stedets 25 års jubilæum.
Årets mindste MALURT koncert?
Tør du gå glip af den?

Koncert med stående publikum
Billetter inkl. ophold reserveres på tlf: 86590011
Billetter sælges via www.ticketmaster.dk

Mange danske rockelskere har i umindelige tider drømt om en gendannelse af MALURT, og i 2020 kører MALURT så endelig bandbussen ud af langtidsparkeringen. En eksklusiv forårstur blev udsolgt overnight, og billetsalget er nu i gang til en stribe ekstrakoncerter i efteråret 2020 til den SuperLive-turné, der definitivt slutter i den genopbyggede K.B. Hallen den 23/10 2020.
MALURT stiller op i Mød mig i Mørket-formationen, der i ånden fra Bruce Springsteen, The Clash og Neil Young ved hundreder af sveddryppende koncerter tilbage i ‘82-‘83-‘84 gjorde MALURT til et af landets største rocknavne. Det var også denne konstellation, som musikjournalisten Torben Bille og fotografen Søren Svendsen portrætterede i bogen fra 1983 om MALURT på turné, Når bare rocken ruller.
Det er ikke mindst som energisk live-act, MALURT er gået over i historien. Det er da også udelukkende som koncertnavn, bandet vender tilbage i 2020 – 40-året for MALURTs albumdebut med Kold Krig fra 1980. Det sker med en toptrimmet rockproduktion, der overgår alt, hvad bandet i sin tid var på landevejen med. MALURTs performance bliver klassisk rock med et punket touch og helt og aldeles uden backtracks og anden fikumdik. Råt og uforfalsket, præcis som dengang i de tidlige 80’ere, hvor MALURT i manges øjne var den ægte vare.
Det seneste årti har vist en revitaliseret Michael Falch, som i eget navn har oplevet en stor optur med kreativitet, overraskende udgivelser, udsolgte huse overalt, intense koncerter såvel solo som med DÉT BAND. Nu sætter han sin solokarriere på pause for at vende tilbage til udgangspunktet med MALURT.
Om gendannelsen fortæller Falchen: “Vi fulgtes alle fem sammen ind til Parken, sidst The Rolling Stones var i landet. Mens vi stod der, blev vi kollektivt ramt af en brændende lyst til at mærke den der specielle MALURT-ånd igen. Vi spurgte hinanden, om vi mon kunne nå at realisere det, mens tid er, og alle mand stadig er i fuld vigør – og om vi så også var villige til at betale prisen for at komme helt op i omdrejninger igen. Det gav vi hinanden hånden på”.
´ MALURT 2020

De gamle MALURT-drenge er nu i intensiv træningslejr, og der bankes rust og trimmes både musikalsk og fysisk. Michael Falch vil i 2020 blive flankeret af sin blodsbroder fra Tønder, guitaristen Christian “Kedde” Arendt, som han begyndte at spille sammen med som 13-årig, og som i 1977 hjalp Falch med at danne MALURT i Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro. Den tredje medstifter af bandet, Peter Mors, er naturligvis på trommer; bassisten er som altid Dia Nielsen, og tangenterne ligger selvfølgelig i hænderne på Pete Repete.
Sammen med Michael Falch er Pete Repete det eneste af gruppens medlemmer, der efter den såkaldte ‘langtidsparkering’ af MALURT i sin tid fortsatte som professionel musiker. Christian Arendt har jævnligt optrådt som musiker, men har i årenes løb især skabt sig et navn i det fynske som musiklærer med en særlig evne til at motivere unge til at spille rock. Peter Mors arbejder som tv-fotograf på TV2 Bornholm, mens Dia Nielsen til daglig fungerer som it-arkitekt i en nordsjællandsk kommune. Nu stiller alle mand igen om til rock’n’roll.
Michael Falch udtaler:
“Vi betragter præmissen for comeback’et som rendyrket nostalgi. Der er intet nyt under solen her. Kun alle de gamle sange, hvoraf de fleste ikke har været luftet i årtier. Vi skal ikke ud og bide skeer med tidsånden med nye numre. Det er bare gammelt venskab med eventyrlyst, men vi brænder til gengæld max. for det”.
Selv om ærindet udelukkende er glødende nostalgi, klinger titlerne på MALURTs klassikere ikke desto mindre forbløffende aktuelle – Kold Krig, Superlove, Mød mig i Mørket, Spøgelser, Black-out, Neonsolen, CPR, Den eneste i Verden, Sort Søndag og Lev stærkt…
Vi ses igen var titlen på den publikumsfavorit, som MALURT rituelt afsluttede alle deres rockshows med i gamle dage, og Warner Music har i anledning af gendannelsen udsendt en digital compilation netop med titlen VI SES IGEN.
Nu holder MALURT så, hvad de lovede dengang, og det øjeblik har gamle fans ventet længe på – og nu får også de, der i sin tid var for unge eller måske slet ikke født endnu, chancen for at opleve den ægte MALURT-ånd LIVE.
MALURT har gennem tiden været lydspor til blod, sved og tårer, store doser romantik og til mange både mørke og lykkelige stunder. Det er tid til at finde cowboyjakken frem igen. Et legendarisk dansk rockband er vækket til live og er på vej tilbage til et nyt eventyr i skinbarlig nutid.

Detaljer

Dato:
15. maj 2020
Tidspunkt:
21:00 - 22:30
Pris:
395 DKK
Begivenhed Kategori: