Skip to main content

Køb billetter til alle koncerter på Brundby Hotel, hos
Musik.dk

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mark Lê Fevre – Stand-Up Comedy Samsø

15. marts 2018 @ 20:00 - 22:00

Mark le Fêvre PÅ BRUNDBY HOTEL
Frederik Rosgaard (support)

Præsenteres i samarbejde med Philip Hougesen
PH Food & Entertainment

STAND-UP COMEDY SAMSØ inviterer til den første af forhåbentlig mange morsomme aftener, når Mark Lê Fevre gæster vores allesammens solskinsø med sine skæve observationer og ”rants”, der kan få selv den tørreste kiks til at græde af grin.

Kombinationen af Marks energifyldte stil og snørklede hjerne er helt unik på den danske comedyscene. Han er en Entertainer med stort E, og selvom det måske kunne lyde som en selvfølge for en komiker, så stikker dybere end ved de fleste Mark, som sætter en ære i at levere shows, der er så sjove, at de altid bliver det store samtaleemne i flere dage efter, han har optrådt.

Mark er blandt andet kendt for internetfænomenet Jyde-man, som var med til at indbringe ham en ZULU-award i 2017. Desuden har han huseret på ZULU med sit eget comedy-show ”Stjernekigger” og modtaget en fornem nominering til ”Årets Bedste På Facebook” til Guldtuben 2017.

Udover Mark kan du også opleve Frederik Rosgaard. Den vestjyske komiker havde sin stand-up debut i 2011 og har siden gjort sig bemærket på den danske comedy-scene. I 2013 var han en af ”De Nye Håb” ved Zulu Comedy Galla og i 2017 modtog han den en fornem nomiering til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla for sit særdeles morsomme show ”Ældre end nogensinde før”.
Frederik er især blevet rost for sin afslappede og hyggelige facon. Med glimt i øjet og roligt gemyt kan publikum forvente en eftertænksom komiker, der altid er nærværende på scenen.
Så tøv ikke med at tage din bedste ven, kollega, familie, nabo eller andre der trænger til et godt grin under armen og kom til STAND-UP COMEDY SAMSØ på Brundby Hotel torsdag d. 15. marts. Dørene åbnes kl. 19.15.

TIDSPUNKT: TORSDAG D. 15. MARTS, dørene åbnes kl. 19.30 – Showstart kl. 20.00.
STED: BRUNDBY HOTEL, Brundby Hovedgade 63, 8305 Samsø.
PRIS: 125,- (ekskl. gebyr) i forslag, 160,- i døren. Billetter købes via www.ticketmaster.dk
Sælges fra fredag 2 feb. kl. 10

 

Detaljer

Dato:
15. marts 2018
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Begivenhed Kategori: