Niels Hausgaard – AFLYST

Interview med Niels Hausgaard af Haicam Taagi

Niels Hausgaard, du har sagt, at den direkte kontakt til publikum kan tage skade af, at man har modtaget for grundig musikundervisning. Mener du det?

“Musikere skal selvfølgelig kunne det hele. Det skal folkesangere ikke nødvendigvis. For os er kontakten til publikum det absolut vigtigste. Vi skal ikke tælle takter og være bange for at spille forkert. Det flytter vores fokus et forkert sted hen. Vi må ikke underlægge os den slags regler. Det er snyd”.

Tror du, mange er enige med dig i det?

“Jeg ved det ikke”.

Er det ikke lidt pinligt at stå på scenen og spille halvdårligt?

“Kun da hvis man selv føler det. Jeg har gjort det i over 40 år og har aldrig følt det pinligt. Jeg skal underholde og følger kun egne regler”.

Er det ikke lidt smart sagt?

“Måske nok, men det er ikke desto mindre sandt”.

Du har også sagt, at der ikke må gå IKEA i det?

“Ja, det må ikke blive nydeligt, blodfattigt og kønsløst. Så hellere lidt grimt og kantet.

Det handler om publikum. Uden dem ville det være formålsløst at stille sig op og spille. De er vores arbejdsgivere. Det er dem, der betaler vores regninger, og de er samtidig vores materiale. Hvis vi ikke kan holde af vores publikum eller i det mindst respektere dem og føle taknemmelighed over, at de er mødt op, har vi ikke noget at gøre på scenen som folkesangere”.

Mange mener, at du ikke bør synge om politik…

“Jeg ved det og har aldrig forstået det synspunkt. I min verden kan man ikke tillade sig at lade være. Politik er i sandhed vores fælles ansvar og skæbne. Det skal vi da tale og skændes om. Vi er landets højeste myndighed for pokker! Alt er vores skyld i den sidste ende. Peter Christensen som forsvarsminister har vi dog ikke haft noget med at gøre. Det er Løkkes valg. Ham må vi til gengæld stå til ansvar for”.

Er du nervøs inden, du går på scenen?

“Det tror jeg ikke. Jeg er altid spændt på, hvordan det kommer til at gå. Publikum er ikke ens fra aften til aften, og det er jeg heller ikke. Det sker, at vi ikke finder hinanden, og det er forfærdeligt, fordi det er spild af folks tid”.

Årets turné hedder “Etik og alt det der”. Hvorfor?

“Et dejligt upræcist udtryk, og dog mere anvendeligt end bare ETIK.  Jeg hørte det forleden under et skænderi om vores håndtering af flygtningene fra de umenneskelige “nærområder.”

Du er jo ikke alene på scenen i år…

“Fire gode venner har sagt ja til at turnere med mig. Fire kolleger der hver især har egen karriere og nok at se til. Tusind tak til dem!

Jeg glæder mig som et lille barn til at lege med Sara Indrio, Signe Svendsen, Chr. Alvad og landets bedste lydmand, Tess Pedersen. Det er vild luksus”.

Skal de få dig til at lyde mindre grimt og kantet?

“Nej, deeeet…. De er mine legekammerater”.

Hvordan er stemningen så bag scenen?

“Det er meget op og ned, og det kommer ikke nogen ved.

Jeg mener i øvrigt, at når journalister begynder at spørge ind til stemningen – lige meget i hvilken sammenhæng – såskyldes det, at de er løbet tør for substans, og at interviewet bør slutte”.