Da Turid “Guf” Hanevold Nielsen første gang så det gamle og forsømte badehotel på rockskilt600Samsø, forelskede hun sig i det. Da var øens fineste hotel i miserabel stand, men efter mange timers arbejde, hver dag i otte måneder, forvandlede hun det til Danmarks eneste rockhotel – totalt renoveret og indrettet med en hyggelig og hjemlig atmosfære.

Det var i 1995, at “Guf”, i kommanditselskab med fire andre, bl.a. musikeren Poul Krebs, gjorde drømmen om Brundby Hotel til virkelighed.

Hotellet er for alle og er desuden et foretrukket hvilested for mange forskellige personligheder – eksempelvis musikere, skuespilleren, kunstnere samt en enkelt dansk statsminister.

Nu drives hotellet med hjælp fra hendes yngste søn – Rasmus, og her vil hun tilbringe resten af liviet.

I højsæsonen har hotellets charmerende Café Pandekagehuset åbent hver dag. Her serveres lette frokostanretninger, kaffe, hjemmebag, økologiske drikkevarer, hjemmelavet økologisk Samsø is og ikke mindst pandekager.

Beliggende i det hyggelige havemiljø med sandkasse og flere forskellige havespil er der således også noget for børnene.

Pandekagehuset lægger desuden vægge til to lokale kusnstnere, som udstiller og gerne sælger deres billeder.