Da Turid “Guf” Hanevold Nielsen første gang så det gamle og forsømte badehotel på rockskilt600Samsø, forelskede hun sig i det. Da var øens fineste hotel i miserabel stand, men efter mange timers arbejde, hver dag i otte måneder, forvandlede hun det til Danmarks eneste Rockhotel – totalt renoveret og indrettet med en hyggelig og hjemlig atmosfære.

Det var i 1995, at “Guf”, i kommanditselskab med fire andre, bl.a. musikeren Poul Krebs, gjorde drømmen om Brundby Rockhotel – til virkelighed. En musikalsk legeplads og et kulturelt samlingssted for kulturen i hjertet af Danmark.

Nu ejes og drives hotellet af sønnen – Rasmus og familien, et rigtigt familie hotel. De har ‘kun’ været med i 21 år.

‘En konge værdig’
Hotellet er for alle og er desuden et foretrukket hvilested for mange forskellige personligheder – eksempelvis musikere, skuespilleren, kunstnere samt en enkelt dansk statsminister.
Og ikke mindst havde vi æren af et officielt besøg af H.M. Kongen og H.M. Dronningen i 2025.