Skip to main content

Køb billetter til alle koncerter på Brundby Hotel, hos
Musik.dk

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ivan Pedersen 50 års jubilæumskoncert- UDSOLGT

22. oktober 2016 @ 21:00 - 23:30

1966-2016 – Ivan Pedersen 50 års jubilæumskoncert

Kom forbi og oplev Ivan på hjemmebane, for her er han bedst!

Da Ivan Pedersen gennemførte sin velbesøgte 40 års jubilæums-tour i 2006, havde han ikke forestillet sig, at der skulle blive behov for endnu en. Men sørme jo!

Her i 2016 – 50 år efter i 1966 at have startet sit ”pigtrådsorkester”, McKinleys, i Aalborg – kører Ivan stadig på med sangskrivningen, musikproduktionen, foredragene og turnévirksomheden, som sanger og frontmand.

I 2015 med hele tre bands: Backseat, Sing Sing Sing og egen trio. Og der er ikke gået ”gammelfar” i den, skulle vi hilse og sige. Snarere tværtimod. Koncerterne sitrer af liv og i det varierede program har sangene rum til både fordybelse og glæde – pjank, tænksomhed og alvor.

Med en stor pladeproduktion, der omfatter sang- og skrivemæssig medvirken på udgivelser med førnævnte Aalborgband, med Laban, Poul Krebs, Moonjam, Backseat og Sing Sing Sing, plus en markant og kritikerrost egenproduktion, SAMT medvirken, i en eller en anden kapacitet, på et hav af kendte danske kunstneres udgivelser, er der nok af materiale i posen til at sammensætte det ultimative musikprogram, kendetegnende de seneste 5 årtier.

Med amerikanske og andre internationale hitlisteplaceringer – plus massevis af andre oplevelser undervejs på den turné, der nu har varet i 50 år, bliver der nok af stof til at forbinde de mange sange ved koncerten, som vil blive en rejse fra de naive 60eres guitarmusik – til den modne mands nuværende eftertænksomme, musikalske ståsted.

Der sammensættes til lejligheden et band, der elegant kan bestride et halvt århundredes stilarter. De sange, hvor originaltilgangen måske ikke længere virker tidsvarende, vil blive fremført i helt nye versioneringer og komme til deres fulde ret i sammenhængen.

Så må vi se hvordan ”Hvor skal vi sove i nat” skal finde sin relevante plads i repertoiret.

Detaljer

Dato:
22. oktober 2016
Tidspunkt:
21:00 - 23:30
Begivenhed Kategori: